Første dag efter ferien og jeg kan næsten ikke få mig selv slæbt tilbage til arbejdes-mode. Misforstå mig ikke, jeg føler mig meget priviligeret i min situation og den fantastiske mulighed jeg har for at dele ud af min lidenskab, strategi og tekniske spidsfindigheder. Men i dag er jeg bare ikke i humør. Vi har alle tidspunkter som dette - vi vågne op og vi ikke har lyst til at gøre noget. Det betyder ikke noget hvor stor succes vi er eller hvor meget vi er nødt til at få gjort, nogle gange er vi bare har lyst til at blive i sengen. Indrøm det bare. Du har også dage som denne. Hvad gør du, når du har lyst til at være doven? De fleste mennesker jeg kender mærker ikke efter gennem deres følelser, og de ignorerer hvad deres krop fortæller dem. Tværtimod kan de tvinge sig til at arbejde mens deres sind er et andet sted. Det er som regel der siger ting som "Gosh", jeg gider virkelig ikke arbejde i dag. Der er hundredvis af ting jeg vil hellere vil gøre. Sikke et spild af tid og energi. Sandheden er at du ønsker at holde fri men du vil ikke give dig selv tilladelse. Så du prøve at skubbe dig selv, og gæt hvad du får ud af det? Du bliver frustreret, irriteret og keder dig. Dit arbejde vil snart blive en trummerum fordi du ikke har tillid til, at du havde brug for en fridag. Her er fem vigtige strategier du kan bruge hvis du ikke føler lyst til arbejdet i dag. # Gå hjem. Hvis du føle at du har brug for en fridag, komme væk fra dit skrivebord og forlade embedet lige nu. Gå hjem og i seng. Fyr dit hævekort af i det nærmeste indkøbscenter. Giv dig selv tid til hvile og genopbygning. Når du føler dig nede skal du stole på den fornemmelse og komme ud af kontoret. Du ønsker ikke at din karriere eller din virksomhed skal køre af sporet på grund af dårlig motivation. Nogle gange er det bedst at forlade og vende tilbage næste dag re-inspirerede. Men hvad nu hvis du skal producere noget hver dag? Find en måde er gør tingene hurtigt og beløn dig selv når du er færdig. Hvilket bringer mig retten til strategi nr. 2. # Beløn dig selv. Indstil en belønning så du flytter din sløvhed ud over i produktiviteten. Pas på at du ikke forveksler din sløvhed med noget andet. Nogle gange du har lyst til pjæk fordi du ikke har fundet en grund til ikke at gøre dit arbejde. Eller du lader din angst får overtaget og forhaler processen. Ønsker du virkelig en fridag eller vil du blot undgå noget? # Stå op og flyt. En af de bedste måder at ændre dine følelser er at ændre din krop. Det er nemt at blive frustreret og irriteret når man sidder ved dit skrivebord 10 timer om dagen, fem dage om ugen. Måske er den følelse vil gå væk hvis du kan få dit blod til at flytte sig rund i kroppen. Måske kan du spille et større spil. Hvis du ikke ønsker at arbejde mere end en gang om måneden, er der noget større i gang. Tag denne følelse som et wake-up kald. Måske er det tid til finde et nyt job. # Start et nyt enormt projekt der er udfordrende. Gå til interview til et nyt job. Find finansiering til at starte din egen virksomhed. Flyt til nye ansvarsområder på din virksomhed. Gå efter forskellige kunder. Denne følelse du har kan være et signal om, at du keder dig. Men hvad med mig? Det lader til, at jeg har brugt strategi nr. 5: # Bliv ved indtil den gode følelse vender tilbage. Da jeg først kom i gang løb cirkushesten rundt i manegen og gnisten kom tilbage. Men det vil ikke stoppe mig fra at gå til mine foretrukne café og få en stor cappuccino som belønning for min dag off! 12 2008-07-21T01:18:00Z 114 114 false 6 2008-08-07T05:26:27Z Jeg har lige modtaget en java kildefil fra en kollega med ca. 300 linjer. Jeg vil ikke vise den fordi den er alt for verbose eller lowlevel. Der er en main metode og et par metoder med noget dato fis. I teorien skulle klassen kunne beregne børneydelse og er en del af en større skattepakke der er baseret på Magnus og kan beregne både skat og budget. Det var faktisk noget jeg skulle ha brugt min tid på men min kollega kunne bare ikke gøre for det. Opgaven er jo faktisk sjov når man kan de ret enkelte regler som udgør denne ydelse. Og Java klassen regner rent faktisk korrekt. Det giver til gengæld mig en god mulighed for at abstrahere lidt over noget kode hvilket jeg synes er sjovt. Der hvor kæden hopper af for mig er mængden af kodelinjer brugt på simple konstruktioner. Fint nok, jeg bruger da koden i det forretningsmodul hvori denne funktionalitet skal være men kan ikke lade være at tænke over de implikationer det har på for eksempel drift, vedligehold, videreudvikling osv. Hvad betyder det når få og ret enkelt regler bliver implementeret og fragmenteret ud i 300 linjer procedural kode? Ja til at starte med er det jo ikke enkelt mere. Jo jeg medgiver at alle os der arbejder professionelt med Java tendere til at gøre alting mere komplekst end det i virkeligheden er. Selv vores projektledere kan ikke genkende selv simple opgave efter vi har fundet en lille variation af et kendt teknisk problem som vi lige skal løse først, alle opgaver ender med at være Java problemer. Et andet problem er læsbarhed. Kan jeg i det hele taget forstå koden. Kan koden klassificeres efter kravet om beautyful code (en anden post). Nej, allerede efter ca. 40 linjer gider jeg ikke læse mere. Giver det fremtidige problemer? Ja, for reaktionen er jo at jeg selv vil bygge en helt ny udgave når der kommer en mindre tilføjelse. "Beautyful code":http://www.frankvilhelmsen.com/posts/71-Beautyful-code Et at de vigtigste objektorienterede principper er genbrug. Men meget få tænker i de baner når de udvikler software. Ofte er undskyldningen at der ikke er tid! Pis, hvis der er tid til dårligt design er der også tid til bedre design. Hvordan organiseres logiskesammenhørerne sprog konstruktioner? Skal man fokusere på sproget eller på forretningen? Et andet objektorienteret princip omhandler adfærd og måske ville det være nyttigt at bruge de gamle dyder og give objektet mulighed for at løse sine egen opgaver ved at implementer disse egenskaber i klassen selv. Sproget betyder mindre hvis man implementerer efter objektorienteret paradigmer. Hvis man vil lave god software mener jeg at man må forstå præmisserne om opgaven. En ting som undrede mig var at der i Java koden ikke er brugt datastrukturer til at repræsentere fx, perioder, årgange og kvartaler. Ca. 25% er brugt til simple traversering af dato. Det kan jeg gøre bedre. Faktisk vil jeg definere alle de ting som jeg med sikkerhed ved fra start og binde dem i strukturer. Et andet sted hvor jeg virkelig kan gøre en forskel er omkring selve algoritmen som beregner de næste 12 måneders børneydelse. Java klassen har defineret 100 linjer til denne metode alene. Først findes de næste 4 kvartaler. Dernæst det ultimative stopkriteriet som er at børneydelsen udløber den dag man fylder 18. Sjovt er det at man begynder først på den 20 i næste kvartal efter fødsel. Til slut er det blot at plukke de respektive beløb. <pre> module Childcontribution class Calculate_benefits def initialize(child) @child = child @petite_18_teen_birthday = Date.new(y=@child.year+18, m=@child.month, d=@child.day) @today = Date.today periods quarters ranges end def payment_next_12_month @ydelse = Hash.new(0) @quarters.each do |quarter| y = calculate_age(quarter, @child) if y == 18 if birthday_in_last(quarter) @ydelse[quarter] = calculate_speacial_case(quarter) else @ydelse[quarter] = 0 end else @ydelse[quarter] = @ranges[y] end end @ydelse.each_pair do |key, value| puts "Ydelse pr. #{key} kr. #{value} " end amount = 0 @ydelse.values.collect {|value| amount += value } amount end private def birthday_in_last(quarter) start = @periods[@periods.rindex(quarter)-1] is_birthday_in_last = start < @petite_18_teen_birthday && quarter > @petite_18_teen_birthday end def calculate_speacial_case(quarter) start_date = @periods[@periods.rindex(quarter)-1] puts day_pay = @ranges[@ranges.size-1] / 90 # 2515 / 90 days = @petite_18_teen_birthday - start_date day_pay * days end def calculate_age(quarter, birthday) (quarter - birthday).to_i / 365 end def ranges @ranges = Hash.new(0) (0..2).each { |n| @ranges[n] = 4039 } # 0-2- Årige (3..6).each { |n| @ranges[n] = 3198 } # 3-6- Årige (7..17).each { |n| @ranges[n] = 2516 } # 7-17 Årige end def periods @periods = Array.new() for y in [2007, 2008, 2009, 2010] for m in [1, 4, 7, 10] @periods << Date.new(y=y,m=m,d=20) end end end def quarters @quarters = Array.new(0) # Hash.new(0) for i in 0...@periods.length if @periods[i] > @today for n in i...i+=4 @quarters << @periods[n] end break end end end end end child = Date.new(y=1991,m=1,d=1) calc = Childcontribution::Calculate_benefits.new(child) puts "Next 12 month #{calc.payment_next_12_month}" </pre> 11 2008-06-09T02:52:00Z 112 112 false 6 2008-06-11T22:10:05Z Lidt på samme måde som når man hører ældre mennesker tale om forurening. I gamle dage var der ikke så meget forurening, vi gravede bare det hele ned. Okey, måske bliver her varmer? Men det jeg mærker på min arm når jeg køre hjem er det samme som sidste år. Jeg er ikke ramt af global opvarmning men blot små udsving i naturen. Det kan jeg vel nemt sige, ja men lad mig rise et par andre vinker op. Vulkaner har ført til katastrofale verdensomspændende atmosfæriske påvirkninger. Udbruddet fra El Chicho i Mexico i 1982 førte til globale forstyrrelser ved at millioner af tons gas og aske blev spredt af vinden. Det førte til globale klimaændringer på grund af det høje svovlinhold som hold solen varme stråler væk fra jorden. Et sådan vulkansk udbrud kan føre til kraftig nedkøling af jorden. Vulkanske gasser indeholder også klorin, som kan virke forstyrrende på ozon-laget i atmosfæren og beskytter jordens befolkning mod dødelige ultraviolette stråler. Vi har haft smukke solnedgange siden vulkanen i Mexico, partiklerne i atmosfæren farver solen stråler. Ifølge forskerne kommer der istid med en 10.000 til 15.000 års mellemrum. Og hvis jeg ikke tager meget fejl er det nu mere end 10.000 år siden landskabet omkring Haslev blev skabt. Det betyder jo at vi er relativ tæt på næste istid? Når det er istid bliver det vel koldere? Vi lever i et tyndt lag mellem voldsom kulde og ekstrem varme. Hvis vi løfter os blot 10 km op i luften falder temperaturen til minus 70 - 80 grader. Hvis vi på den anden side graver en hul på ca. 1 km stiger temperaturen til lige under 100 grader. Der findes også meget mere kortvarig temperatur udsving. I 1832 blev Øhlenslægers kone syg af kulde og vinderdepression efter en vulkan i Indonesien var skyd i flere års mørke over hele kloden. På blot et par år gik klimaet i Danmark fra meget varmt og solrigt om sommeren til næsten totalt mørke og kulde i årevis. Disse reaktioner holdt sig i mere end hundred år frem imod vor tid. Den sidste ting jeg vil fyre af i dag er konvektion. Konvektion opstår mellem saltvand og ferskvand. Dette fænomen holder Gulfstrømme i en evig lås der transportere smeltet isvand mod syd og varm vand transporteret mod nord. Hvis temperaturen stiger vil der naturligvis smelte mere af isen på polerne og langt mere fersk vand vil blande sig i havstrømmene. Når Gulfstrømmen bliver for fersk vil konventionen stoppe med katastrofale følger. Varmen vil samles sig om ækvator og kulden vil blive ved polerne. bq. Bliver der så varmer her eller? Hmm, men enkelt er det ikke. 12 2008-02-10T06:58:00Z 36 36 false 6 2008-02-11T01:47:33Z | "Bill de hÓra":http://www.dehora.net/journal | "Atom":http://www.dehora.net/journal/atom.xml | | "JohnWilger":http://johnwilger.com | "Atom":http://johnwilger.com/feeds/posts/default | | "Gettin all zoidal on ya":http://netzooid.com/blog | "Atom":http://netzooid.com/blog/feed | | "What fettle, marras":http://blog.whatfettle.com | "Atom":http://blog.whatfettle.com/feed/atom | | "Raganwald":http://weblog.raganwald.com/welcome.html | "Atom":http://www.blogger.com/feeds/7618424/posts/full | | "Stuff I think about":http://www.snellspace.com/wp | "Atom":http://www.snellspace.com/wp/wp-atom1.php | | "Sound advice":http://soundadvice.id.au/blog | "Atom":http://soundadvice.id.au/blog/index.atom | | "Stefan Tilkov's Random Stuff":http://www.innoq.com/blog/st | "Atom":http://www.innoq.com/blog/st/atom.xml | | "Stu says stuff":http://www.stucharlton.com/blog | "Atom":http://www.stucharlton.com/blog/index.rdf | | "Tor Norbye":http://blogs.sun.com/tor | "RSS":http://blogs.sun.com/tor/feed/entries/rss | | "Martin Fowler":http://martinfowler.com/bliki | "Atom":http://martinfowler.com/bliki/bliki.atom | | "Owen Taylor":http://www.jroller.com/owentaylor | "RSS":http://www.jroller.com/owentaylor/feed/entries/rss | | "Neal Gafter":http://gafter.blogspot.com | "Atom":http://gafter.blogspot.com/feeds/posts/default | | "Alex Miller":http://tech.puredanger.com | "Atom":http://tech.puredanger.com/feed/atom/ | | "Interoperability Happens":http://blogs.tedneward.com | "Atom":http://blogs.tedneward.com/SyndicationService.asmx/GetAtom | | "The fishbowl":http://fishbowl.pastiche.org | "RSS":http://fishbowl.pastiche.org/index.rdf | 2 2007-02-15T04:25:00Z 98 98 false 6 2008-02-28T04:33:40Z